Om os

Fra drøm til virkelighed

Det hele startede på en familietur til Ærø i sommeren 2023. Mens vi sad og nød en fiskefrokost i Marstal, begyndte vi at tale om, hvor hyggeligt det kunne være at drive sådan et sted sammen som familie. Tanken om at skabe noget i vores egen hjemby, Bagenkop, slog rødder med det samme.

Vi luftede idéen for den daværende ejer, Ann Marie, og pludselig gik det stærkt. Efter en læreperiode hos hende overtog vi, Tina og Ivan Nielsen, butikken den 15. marts 2024.

Fra drøm til virkelighed

FISKI er ikke bare en butik – det er vores fælles hjertebarn. Vores to døtre, Iben og Ida, er en stor og aktiv del af hverdagen. Det er dem, der sørger for, at vi er på de sociale medier (og det er dem, der får lokket Ivan til at danse med en ål på video!). Vi bruger mange timer omkring middagsbordet derhjemme på at vende nye idéer, så vi hele tiden kan gøre oplevelsen bedre for vores kunder.

Farverne fra LA-MER SG 145

Mange spørger os: “Hvorfor har I valgt lige præcis de farver?” Svaret ligger dybt i vores familiehistorie. Vi vidste fra start, at butikken skulle males i de klassiske farver fra de Bagenkopske fiskekuttere – specifikt kutteren LA-MER SG 145.

Denne kutter var ejet af Ivans forældre, Karen Margrethe og Egon Nielsen, fra 1984 til 2007. I april 2024 tog Egon sit barnebarn under armen og besøgte den lokale farvehandler, og i dag står FISKI som en stolt hyldest til byens fiskerihistorie i de helt rigtige nuancer af blå og rød.

Tradition og kvalitet

Selvom vi har overtaget butikken, værner vi om det, folk kender. Vi har arvet de originale opskrifter på både de berømte fiskefrikadeller og de lækre fiskesalater fra Ann Marie – dem rører vi ikke ved!

Vores fokus er enkelt

Friskhed

Fisken hos os er altid frisk, lækkert og nøje udvalgt.

Kvalitet

Alt laves med gode råvarer og kærlighed til faget.

Service

Det skal altid være en god oplevelse at træde ind ad døren hos os.

Smag for en sag

For os handler FISKI også om at give noget tilbage. Hvert år afholder vi arrangementet “Smag For En Sag”, hvor vi sammen med lokale kræfter samler ind til Knæk Cancer gennem Walk the Line. Efter at have mistet sin far til kræft, betyder det utrolig meget for Ivan og resten af familien at kunne bruge butikken til at skabe fællesskab og støtte en sag, der rører os alle.

Vi glæder os til at se jer på havnen!

Hilsen familien bag FISKI
Tina, Ivan, Iben & Ida